Jeg er 31 år og deler denne glæde ved mutter, sammen med mine to døtre på henholdsvis 7 og 10 år.

Jeg har altid været meget glad for dyr og har haft alt lige fra akvariefisk til kvælerslanger. For mange år siden (da jeg selv var 7 år) havde jeg et marsvin, der hed Teddy. (hvis jeg husker rigtig, var han chokolade)
Det var mit første og jeg troede også, at det skulle blive det sidste...
Det viste sig, at Teddy var syg og døde for mig efter fjorten dage. Jeg kan ikke huske af hvad, men i de fjorten dage jeg havde ham, var han slet ikke til, at have med at gøre. Han bed mig hele tiden og da jeg jo kun var en lille pige, synes jeg bestemt ikke, at marsvin var søde.

Jeg har skulet til dem lige siden og har slet ikke kunne forstå, hvad folk ser i dem.

Lige indtil en dag, jeg mødte min nabo, som havde huset fuld af marsvin. Hun var ligefrem opdrætter af dem!? Kunne man virkelig få marsvin med stamtavler???
Jeg var målløs J

Nu havde min nabo selvfølgelig mutte-unger og mine to piger tiggede og plagede mig om, at få en hver. Den skulle jeg lige tænke over...

Min nysgerrighed tog over og jeg søgte på en masse mutte sider på nettet og blev meget klogere. Det er jo nogle herlige væsner.
Så efter også, at blive præget af min kære nabo, besluttede jeg mig, at opdrætte tre-farvede marsvin, da jeg synes de er sødest. Måske vil jeg kaste mig ud i noget race en gang, men jeg må lige ind i "hobbyen" ;)

Nu må vi se, hvad det blir' til.... Tusind tak til Ditter's Opdræt, for at kurere mig, for marsvine-uvidenhed *SS*

Til minde om marsvinet Teddy, som sikkert bed mig fordi han ikke var rask (Undskyld jeg ikke var klogere den gang)