HVIS DU VIL AVLE ------------------------ |
Som
nævnt i artiklen ’Cuy vs. Marsvin’ må man tydeligt advare mod
krydsningsforsøg mellem Cuy-hanner og almindelige marsvinehunner, og det
ikke kun på grund af de primære størrelsesforskelle. Også Cuy’ens
knoglebygning adskiller sig tydeligt fra vore europæiske marsvins.Reglerne for, hvornår man kan sætte en Cuy i avl, er stort set de samme som ved de almindelige marsvin. Dog lægger man mere vægt på vægtstørrelse end på alder. En Cuy hun må ikke veje mere end 800-900 g. når hun bliver sat til han første gang og hun skal helst være min. 5 måneder gammel. Efterfølgende skal man nøje sørge for, at hunnen er i god kondition. Hun må under ingen omstændigheder være, hverken overvægtig eller undervægtig. Som ved de alm. Marsvin gælder det, at hun skal have sit første kuld inden hun fylder et år. Og så må der ikke gå for lang tid mellem drægtighederne. Drægtighedsperioden er fra ca. 68 til 72 dage og kuldstørrelsen er oftest på 3-6 unger. Ungerne har en fødselsvægt på 100-150 g. De kan flytte hjemmefra når de er 4 uger gamle. Hanner bør dog fjernes hvis de inden den alder når en vægt på 350 g. Det er muligt, at stambogsføre sine Cuy’er hos DCK, hvis man følger deres fastsatte regelsæt. Læs reglerne her… Skrevet af: Mims Kilde: DCK <-- Tilbage til oversigten |