CUY - KÆMPEMARSVINET
---------------------------------

Ja, det er en kæmpe… Med sine omkring to kilo (Den største kæmperace ”Cobayo” kan med en kropslængde på 50 cm opnå en slutvægt på 4,6 kg.) er den væsentlig større end det almindelige marsvin vi bruger som kæledyr i dag.

Et minuts søgning på Google vil hurtig fortælle dig, at Cuy’en er en yndet spise i mange lande. Den meste info du kan finde omkring den er, hvordan den tilberedes.

Cuy’en stammer fra Sydamerika og her har de eksisteret i tusindvis af år.
På grund af deres proteinrige og kolesterolfattige kød har man avlet dem som slagtedyr, på samme plan som vi for eksempel holder høns og køer.
I andre sammenhænge er, de blevet avlet til medicinsk og spirituelt brug.

Næsten enhver Indio holdt Cuy'er, for dyrene var lette at håndtere. De var ikke kræsne, men åd alt der var grønt, ja endda køkkenaffald, hvilket indbragte dem navnet "svinet fra Guinea". I tidens løb udvikledes flere lokale Cuy-avlsstammer, som var forskellige i pelsstruktur, kropsbygning og vægtklasse.

Da opdagelsesrejsende bragte Cuy’en til Europa, begyndte avlen at gå i to forskellige retninger. Europæerne arbejdede primært på at avle forskellige farver og strukturer, hvilket efterhånden førte til marsvinet som vi kender i dag.
Cuy’en er således stamfader til vores ”almindelige” marsvin.
I Sydamerika fortsatte man (og fortsætter med), at fremavle større, robuste og dermed mere kødfyldte ”spise-cuy’er”

Næsten enhver Indio holdt Cuy'er, for dyrene var lette at håndtere. De var ikke kræsne, men åd alt der var grønt, ja endda køkkenaffald, hvilket indbragte dem navnet "svinet fra Guinea". I tidens løb udvikledes flere lokale Cuy-avlsstammer, som var forskellige i pelsstruktur, kropsbygning og vægtklasse.

Cuy’en har endnu ikke taget et ordentligt indtog i Danmark som kæledyr, men der blev i 2003 oprettet en Cuy Klub (DCK) for, at fremme avlen og ikke mindst kendskabet til disse dejlige kæmper i Danmark.
Nogle af opdrætterne arbejde specielt på, at fremavle Cuy’er med roligt sind og temperament.

Der findes p.t. 123 registrerede Cuy’er i Danmark (2004)

Det er min opfattelse, at tyskerne er meget længere fremme i avlsarbejdet og en del af de Cuy’er, der nu befinder sig i Danmark er importeret fra Tyskland.

Skrevet af: Mims

Kilde: Lone Jødal, DCK og Dr. Josef Ferber (Tyskland)

<-- Tilbage til oversigten